Om St. Clemens

1882

I midten af 1800-tallet præsenterede en visionær fynsk landmand for første gang tanken om andelsmejeridannelsen. Idéen om at være fælles om alt – underskud, overskud materiel. Han blev nærmest grint ud ved et Landbomøde og flere mente, han skulle undersøges for sindssyge. I 1882 blev visionen dog til virkelighed og Hjedding Andelsmejeri ved Ølgod blev grundlagt som det første af sin slags i Danmark.

1886

4 år efter det første andelsmejeri så dagens lys ved Ølgod, var man klar til at lancere konceptet på Bornholm. Her blev købmanden L. Kofoed valgt som formand og han skulle sammen med den øvrige bestyrelse få det til at lykkes. Og det gik ganske hurtigt, selvom det på ingen måde gik nemt. Flere gårdmænd var bl.a. tæt på at forlade projektet, fordi de ikke kunne enes om placeringen. Til sidst blev der opnået enighed om en placering ved Østerlars, hvor der både var nem adgang til vand og til bortskaffelse af spildevand. Her købte man en grund på to skæpper land (ca. 1400 m2) for 300 kr.   

1887

Man lærte meget af processen omkring det første andelsmejeri. Derfor kom de også som perler på en snor årene efter. I 1887 kom der andelsmejerier i Broholm, Bodilsker, Gadeby, Hammersdal, Lobbæk, Nykær og Vanddam. I 1888 blev Brodal, Humledal, Pedersker og Bjørnedal sat i gang, men Godthåb og Svalhøj fulgte året efter og dækkede Bornholm med andelsmejerier.   

1900

År 1900 var en epokegørende periode. Ikke blot gik vi ind i et nyt århundrede – man ændrede også indflydelsen blandt andelshaverne. I mejeriernes første år var det nemlig ret almindeligt at have stemmeret efter, hvor mange køer man havde. Det blev ændret til et mere solidarisk system, hvor hver andelshaver fik én stemme.

1920

Mejeriforeningen var ikke ret gammel, da den tog initiativ til at oprette en forsikring mod driftstab ved fx mund- og klovsyge. I starten havde det ingen interesse, da sygdommen ikke var på Bornholm. Det ændrede sig dog i 1920 da sygdommen var en realitet på øen – så blev en forsikringsforeningen også en realitet.

1934

Et betydningsfuldt afsnit i Bornholms Mejeriforenings historie var, da man lykkedes med at komme kvægtuberkulose til livs som det første større geografiske område i 1934. Resten af Danmark blev først erklæret fri i 1952

1935

Fra andelsmejeriet begyndelse og frem til omkring 2. verdenskrigs udbrud gennemgik de bornholmske mejerier en fantastisk udvikling. Dybdal Andelsmejeri, som var det første og det største andelsmejeri på Bornholm, indvejede 4.040.723 pund mælk i 1893. I 1935 var det tal vokset til 17.444 pund.

1936

Kigger man endnu en gang mod Dybdal Andelsmejeri ser man, at der i starten var 64 andelshavere med 465 køer. Ved 50-års jubilæet i 1936 var der 343 andelshavere med 2705 køer.

1950

Der var nu mange små andelsmejerier fordelt på øen. 12 af dem valgte at gå sammen om Danmarks første Andelsosteri. Det blev opført i Klemensker til en kvadratmeterpris på 50 øre – den samlede pris nåede op i 950.000 kr. hvor de 750.000 var til maskiner. Den 31. januar 1950 åbnede formand C. Christensen fra Ryttergård hanen, så mælken strømmede ind. De første år blev der udelukkende produceret Danablu, men i 1955 udvidede man sortimentet med fast ost.

1963

Her gik man fra at levere konsummælk i glasflasker over til det vi i dag kender som mælkekartoner.

1978

I 1978 blev mejeriets to stålkærner erstattet af en supermoderne smørmaskine, der kunne fremstille 2000 kg smør – i timen. Fuldstændig utænkeligt og det var kun på Bornholms Andelsmejeri, at det var muligt.

1980

Vi har altid kendt til vores produkters høje kvalitet, men i 1980 fik resten af verden også øjnene op for det lille mejeri i Nordsøen. Her vandt vi nemlig vores første verdensmesterskab med vores populære Danablu i Wisconsin i USA

1981

Bornholms Andelsmejeri fik sin egen vindmølle