Om St. Clemens
Bornholms Andelsmejeri blev grundlagt i 1970 i en sammenlægning af de sidste mindre mejerier på øen. I dag er mejeriet en stor, moderne og alsidig arbejdsplads, der dagligt producerer mejeriprodukter af høj kvalitet. Produkterne er ikke kun populære lokalt, som resultat af produkternes internationale anerkendelse eksporteres en væsentlig del til kunder over hele verden.
1882
I midten af 1800-tallet præsenterede en visionær fynsk landmand for første gang tanken om andelsmejeridannelsen. Idéen om at være fælles om alt – underskud, overskud materiel. Han blev nærmest grint ud ved et Landbomøde og flere mente, han skulle undersøges for sindssyge. I 1882 blev visionen dog til virkelighed og Hjedding Andelsmejeri ved Ølgod blev grundlagt som det første af sin slags i Danmark.
1886
4 år efter det første andelsmejeri så dagens lys ved Ølgod, var man klar til at lancere konceptet på Bornholm. Her blev købmanden L. Kofoed valgt som formand og han skulle sammen med den øvrige bestyrelse få det til at lykkes. Og det gik ganske hurtigt, selvom det på ingen måde gik nemt. Flere gårdmænd var bl.a. tæt på at forlade projektet, fordi de ikke kunne enes om placeringen. Til sidst blev der opnået enighed om en placering ved Østerlars, hvor der både var nem adgang til vand og til bortskaffelse af spildevand. Her købte man en grund på to skæpper land (ca. 1400 m2) for 300 kr.
1887
Man lærte meget af processen omkring det første andelsmejeri. Derfor kom de også som perler på en snor årene efter. I 1887 kom der andelsmejerier i Broholm, Bodilsker, Gadeby, Hammersdal, Lobbæk, Nykær og Vanddam. I 1888 blev Brodal, Humledal, Pedersker og Bjørnedal sat i gang, men Godthåb og Svalhøj fulgte året efter og dækkede Bornholm med andelsmejerier.
1900
År 1900 var en epokegørende periode. Ikke blot gik vi ind i et nyt århundrede – man ændrede også indflydelsen blandt andelshaverne. I mejeriernes første år var det nemlig ret almindeligt at have stemmeret efter, hvor mange køer man havde. Det blev ændret til et mere solidarisk system, hvor hver andelshaver fik én stemme.
1920
Mejeriforeningen var ikke ret gammel, da den tog initiativ til at oprette en forsikring mod driftstab ved fx mund- og klovsyge. I starten havde det ingen interesse, da sygdommen ikke var på Bornholm. Det ændrede sig dog i 1920 da sygdommen var en realitet på øen – så blev en forsikringsforeningen også en realitet.
1934
Et betydningsfuldt afsnit i Bornholms Mejeriforenings historie var, da man lykkedes med at komme kvægtuberkulose til livs som det første større geografiske område i 1934. Resten af Danmark blev først erklæret fri i 1952
1935
Fra andelsmejeriet begyndelse og frem til omkring 2. verdenskrigs udbrud gennemgik de bornholmske mejerier en fantastisk udvikling. Dybdal Andelsmejeri, som var det første og det største andelsmejeri på Bornholm, indvejede 4.040.723 pund mælk i 1893. I 1935 var det tal vokset til 17.444 pund.
1936
Kigger man endnu en gang mod Dybdal Andelsmejeri ser man, at der i starten var 64 andelshavere med 465 køer. Ved 50-års jubilæet i 1936 var der 343 andelshavere med 2705 køer.
1950
Der var nu mange små andelsmejerier fordelt på øen. 12 af dem valgte at gå sammen om Danmarks første Andelsosteri. Det blev opført i Klemensker til en kvadratmeterpris på 50 øre – den samlede pris nåede op i 950.000 kr. hvor de 750.000 var til maskiner. Den 31. januar 1950 åbnede formand C. Christensen fra Ryttergård hanen, så mælken strømmede ind. De første år blev der udelukkende produceret Danablu, men i 1955 udvidede man sortimentet med fast ost.
1963
Her gik man fra at levere konsummælk i glasflasker over til det vi i dag kender som mælkekartoner.
1978
I 1978 blev mejeriets to stålkærner erstattet af en supermoderne smørmaskine, der kunne fremstille 2000 kg smør – i timen. Fuldstændig utænkeligt og det var kun på Bornholms Andelsmejeri, at det var muligt.
1980
Vi har altid kendt til vores produkters høje kvalitet, men i 1980 fik resten af verden også øjnene op for det lille mejeri i Nordsøen. Her vandt vi nemlig vores første verdensmesterskab med vores populære Danablu i Wisconsin i USA
1980
Sct. Clemens blev oprettet som et selvstændigt eksportfirma. Tidligere havde mejeriet benyttet eksterne eksportører, men nu ønskede man selv at stå for salget til udlandet. Det gav bedre indsigt i kundernes behov og gjorde det muligt at udvikle forretningen i tæt dialog med markedet. Eksportleddet blev en vigtig del af mejeriets fremtidige strategi.
1981
Bornholms Andelsmejeri fik sin egen vindmølle
1994
Per blev ansat på mejeriet i 1994 og overtog i 1997 direktørposten fra sin far, Leif, der havde ledet virksomheden siden sammenslutningen i 1970. På det tidspunkt var 123 andelshavere tilknyttet mejeriet – i dag er der blot 15. Det vidner om en branche i forandring og en virksomhed, der har formået at tilpasse sig over tid.
1998
Krølle Bølle, den velkendte is og figur skabt af kunstneren Ole Mahler, blev oprindeligt udviklet på Bornholms Andelsmejeri. Med sit finurlige udtryk og stærke lokale forankring blev den et enormt varemærke, der spredte sig til både Fyn, Norge og andre steder. Men i 1998 valgte mejeriet at sælge rettighederne, da produktet ikke længere passede ind i virksomhedens kerneforretning og strategi.
1998
Samtidig markerede 1998 et teknologisk og kapacitetsmæssigt kvantespring for mejeriet. Et helt nyt osteri blev opført, og der blev investeret i moderne udstyr, som næsten fordoblede produktionen – fra cirka 3.000 til 5.500 tons ost om året. Som kronen på værket blev Bornholms Andelsmejeri i samme år kåret som totalvinder ved verdensmesterskabet i ost, hvilket cementerede virksomhedens internationale anerkendelse.
2004
Mejeriet tog ansvar for miljøet og byggede et moderne renseanlæg, der kunne håndtere alt processpildevand fra produktionen. Tidligere blev spildevandet brugt som gødning på markerne, men nu blev det renset internt – en vigtig milepæl i arbejdet med bæredygtighed og miljøansvar.
2015
Med anskaffelsen af en ny vallemaskine kunne mejeriet nu trække værdifulde proteiner ud af vallen. Produktet, WPC 80 (Whey Protein Concentrate), blev brugt i bl.a. proteinbarer. Laktosen, der er tilbage i vallen, sendes fortsat som foder til grise – en effektiv og ansvarlig udnyttelse af restprodukter.
2023
Nye lejligheder blev bygget til mejeriets ansatte – særligt med henblik på udenlandske medarbejdere, som ofte har svært ved at finde bolig på Bornholm. Boligerne er forbeholdt personalet og er endnu et eksempel på mejeriets fokus på trivsel og ansvarlighed i forhold til sine ansatte.